Jordskred: årsager, risici og stabiliseringsmetoder

Jordskred udgør en væsentlig risiko i mange dele af Danmark hvor terrænet, geologien og klimaet er væsentlige medvirkende faktorer.

I denne artikel vil vi udforske de primære årsager til jordskred, identifikationsmetoder for risikoområder og praktiske tilgange til stabilisering af skråninger.

Årsager til jordskred

I Danmark kan jordskred primært tilskrives kombinationen af geologiske forhold, skrående terræn, hydrologiske ændringer og menneskelig aktivitet.

Varierende jordarter som ler, sand og moræneler har forskellige reaktioner specielt under våde forhold, hvilket kan lede til ustabilitet. Lange perioder med regn eller pludselige kraftige nedbør kan ændre grundvandsspejlet og mætte jorden, hvilket mindsker dens stabilitet og øger skredrisikoen.

Derudover kan byggeprojekter, der ændrer det naturlige terræn eller fjerner vegetation, også øge sandsynligheden for skred.

Identifikation af risikoområder

I forbindelse med byggeprojekter er der ofte gode muligheder for at vurdere stabiliteten før gravearbejdet påbegyndes. Dermed er der mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre stabiliteten og byggepladsen.

Det kan være betydeligt sværere at identificere risikoen i områder, hvor terrænet har haft den samme hældning i adskillige generationer. Små jordbevægelser som revner eller sætninger kan ofte ses som forvarsler før et egentligt jordskred.

Der er ingen faste regler for, hvornår en skråning er stabil, da det afhænger af flere faktorer, herunder hældning, jordbundsforhold og nedbørsmængder.

For eksempel har plastisk ler meget dårlige stabilitetsegenskaber, hvilket gør det vanskeligt at bevare stabiliteten selv ved små hældninger.

Hvis terrænet er hældende, udgør det potentielt en risiko for skred. Risikoen kan afdækkes gennem geotekniske undersøgelser, som vurderer jordens sammensætning, struktur og stabilitet.

Metoder til stabilisering af skråninger

Der er flere metoder til at stabilisere skråninger, og det er almindeligt at kombinere dem.

Ændring af skråningens hældning kan opnås ved enten at fjerne jord fra toppen eller ved at tilføje fyld ved foden.

Støttekonstruktioner kan variere fra stensætninger for mindre skråninger til spunsvægge for større skråninger, som typisk indbygges i den nederste halvdel af skråningen.

På den vegetative front kan plantning af græsser, buske og træer bidrage til at holde på jorden og absorbere overskydende vand.

Effektive dræningssystemer, både overfladiske og underjordiske, er afgørende for at reducere vandophobning og forhindre jordmætning.

Beregning af stabiliteten

Der findes i dag et mindre udvalg af beregningsprogrammer til beregninger af skråninger.

Det er dog en væsentlig forudsætning for anvendelse af programmerne, at der er styr på terrænets udformning samt jord- og grundvandsforhold. 

Nedenfor er der foretaget en beregning af en skråning, som tidligere har været i brud. Beregningen sigter mod at fastslå den stejleste mulige hældning, hvormed skråningen kan genetableres og stadig opretholde stabilitet.

Beregning tager højde for hældning, jordbundsforhold og vandtryk i skråningen.

Forebyggelse og vedligeholdelse

En proaktiv tilgang med regelmæssig overvågning og vedligeholdelse af skråninger og dræningssystemer er nødvendig for at minimere risikoen for jordskred.

Det er afgørende, at man hurtigt griber ind ved de første tegn på jordbevægelse, især efter kraftige nedbørshændelser.

Konklusion

Ved at forstå de faktorer, der bidrager til jordskred, er det muligt at implementere effektive stabiliseringsstrategier, så jordskred kan undgås/mindskes.

Det er afgørende at have et indgående kendskab til jordbundsforholdene, da varierende jordarter har forskellige reaktioner særligt under våde forhold.

Kontakt os:

Hvis du har brug for hjælp kontakt os allerede i dag for en snak om hvad vi kan tilbyde.

Læs hvad vi kan tilbyde her: Projektering