anmark har en varieret undergrund med mange forskellige jordlag (geologiske lag af jord), som hver især har betydning for byggeri.

Jordbundens sammensætning og styrke kan variere dramatisk fra sted til sted – selv inden for korte afstande. For entreprenører, byggefirmaer og private bygherrer er det afgørende at forstå de typiske jordbundstyper i Danmark og deres egenskaber.

Denne artikel forklarer, hvad jordlag er, hvordan man undersøger dem, og gennemgår de mest almindelige jordbundstyper – moræneler, sand, tørv, fyldjord og gytje – med fokus på deres geografiske forekomst samt fordele og udfordringer i forhold til fundering, dræning og risiko for sætninger.

Undervejs understreges vigtigheden af en grundig jordbundsundersøgelse før byggeri, og vi ser på, hvad vi som rådgivende ingeniørvirksomhed kan tilbyde for at sikre et solidt byggegrundlag.

Jordbundsundersøgelser udføres typisk ved en kombination af metoder:

Resultaterne af boringer og tests dokumenteres i en geoteknisk rapport, der sammenfatter jordlagene på grunden og deres egenskaber.

Rapporten indeholder typisk også anbefalinger til fundering (f.eks. om der kan laves stribefundamenter direkte på bærende jord, eller om der kræves særlig fundering som pæle).

Med denne viden kan man tilpasse fundamentet til jordbundsforholdene og undgå dyre fejl. Som regel gælder, at jo mere inhomogen eller uforudsigelig jorden er, desto vigtigere er det at få den undersøgt grundigt.

Hvad er moræneler? Moræneler er en lerholdig jordtype aflejret under istiderne. Den består af en usorteret blanding af ler, silt, sand, grus og sten, typisk med 15–35% lerpartikler.

Moræneler er faktisk Danmarks mest almindelige jordart og udgør omkring 40% af de overfladenære jordlag.

Geografisk er moræneler den dominerende jordtype på Fyn, Sjælland og øerne, og den findes i store dele af Jylland nord og øst for Hovedopholdslinjen (den linje, hvor isen nåede til under sidste istid).

Med andre ord: i størstedelen af Øst- og Norddanmark vil undergrunden ofte bestå af moræneler, mens Vestjylland uden for isens rækkevidde har mere sandet jord.

Moræneler i Danmark er typisk en sandet eller siltet ler med spredte større sten og blokke fra istiden. Omkring visse egne dominerer særlige komponenter – f.eks. kalk og flint i moræneler nær Limfjorden – men generelt ligner de forskellige typer af moræneler hinanden ved at være en hård, kompakt lerjord.

Betydning for byggeri

Moræneler regnes inden for geoteknik som en forholdsvis god byggegrund, især når den optræder som forkonsolideret ler (også kaldet bundmoræne) under naturligt højt tryk.

Da moræneler mange steder er blevet presset hårdt sammen under isgletsjere, er den forkonsolideret – det vil sige, at den tidligere har været udsat for et langt større tryk fra isen, end den får fra almindelige bygninger i dag.

Denne forkonsolidering gør moræneler meget velegnet til fundering, idet den kun deformerer minimalt, så længe bygningens vægt ikke overstiger, hvad isen pressede med.

Med andre ord har moræneler typisk høj bæreevne og små sætninger, hvilket er godt nyt for fundamenter. Man bygger derfor gerne direkte på fast moræneler – det betragtes som et meget stabilt underlag.

Samtidig er lerjord dog fugt- og klimafølsom: Moræneler er næsten vandtæt, hvilket kan give udfordringer med dræning og poretryk (vand kan ophobe sig oven på lerlaget).

Desuden kan visse lerjordstyper ændre volumen med vandindholdet.

I ekstreme tørkeperioder kan lerjorden udtørre og svinde ind, hvilket medfører bevægelser i fundamenter og revner i bygninger.

Sådanne tørkeskader rammer sjældent Danmark, men kan forekomme i områder med meget lerholdig jord – for eksempel blev omkring 200 huse meldt ramt efter den tørre sommer i 2018, særligt omkring Lillebælt.

Omvendt kan lerjord også hæve sig ved frost (frosthævning) eller hvis den bliver vandmættet.

Fundering i lerjord kræver derfor opmærksomhed omkring fugtforhold: Man bør undgå drastiske udtørringer eller opfugtninger under huset.

I praksis kan man forebygge problemer ved at isolere og dræne omkring fundamenter i lerjord, samt ved at holde store træer med sugende rødder lidt på afstand af bygninger (da rødderne kan tørre jorden ud).

Alt i alt er moræneler en solid byggegrund de fleste steder – men man skal kende dens egenskaber på byggegrunden, så man kan tage de rette forholdsregler.

Betydning for byggeri:

Sandjord har den klare fordel for byggeri, at den er gennemtrængelig – vand siver let igennem, så risikoen for vandtryk og frosthævning er lav. Endvidere kan sand, hvis det er velkomprimeret og middel til grovkornet, have en høj bæreevne.

Mange huse og veje funderes problemfrit på sandfyld eller naturligt sand, forudsat det er komprimeret og ensartet.

Udfordringerne med sandbunden opstår typisk, hvis sandet er løst pakket eller meget finkornet.

Ukomprimeret sand kan sætte sig, når det belastes – forestil dig et sandslot der synker sammen, hvis sandet ikke er trykket fast. Derfor skal man sikre sig, at sand under et fundament er velkomprimeret (f.eks. ved mekanisk komprimering under byggemodning).

En anden udfordring er grundvand. Sandlag ligger ofte lavt og kan være vandmættede; ved udgravninger til f.eks. kældre kan man møde højt vand, der kræver bortpumpning.

I visse tilfælde kan et tykt, løst sandlag under rystelser (f.eks. fra maskiner) miste styrke – et fænomen kendt som flydende sand eller jordskælvslignende likvifaktion (dog sjældent et problem under normale danske forhold uden kraftige vibrationer).

Generelt anses sandjord som en god byggegrund, hvis den er middel-fast til fast. Det er også derfor, at man ved dårlige jorder ofte forbedrer dem ved at udskifte til sandfyld: kontrolleret sandfyld, der er velkomprimeret, regnes som bæredygtigt underlag.

Ved byggeri på sand skal man blot være opmærksom på at fjerne eventuel muld (det organiske top lag) og sikre, at sandet er jævnt og kompakt.

Dræning skal som altid designes, men sandets naturlige drænende egenskab er en fordel, der leder vand væk fra fundamenter.

Betydning for byggeri

Tørv og byggeri er en notorisk dårlig kombination.

Tørvejord har meget lav bæreevne og er karakteriseret ved at være kompressibel og ustabil.

Når en tung last (som et hus) placeres på tørv, vil tørvelaget langsomt blive presset sammen og vand presses ud – resultatet er ofte betydelige sætninger (nedadgående bevægelser).

Desuden kan tørv krympe yderligere, hvis det tørrer ud (f.eks. når området drænes i byggefasen), da det organiske materiale så nedbrydes hurtigere.

Over tid nedbrydes tørv faktisk biologisk, hvilket kan medføre en gradvis forringelse af dens volumen og styrke. Det betyder, at selv uden ekstra belastning kan tørvebund synke, hvis vandstanden sænkes.

For byggeri kan dette være katastrofalt: Et hus direkte på tørv vil typisk sætte sig ujævnt – gulve kan knække, vægge revne og døre sætte sig fast.

I ældre tider blev huse nogle gange opført på tørveholdig jord (ofte uden at man vidste det), og mange af disse har oplevet sætningsskader over årene.

I dag er det god praksis at fjerne tørvelag under byggerier eller omgå dem.

Ligger tørvelaget dybt eller er meget tykt, vælger man som regel en pælefunderet løsning – dvs. rammer eller borer pæle ned gennem tørven til fast jordlag underneden.

Hvis tørvelaget er tyndt og tæt på overfladen, kan man grave det væk og erstatte med sand eller anden bæredygtig fyld. Under alle omstændigheder skal tørvejord ikke bære direkte last.

Dræning af et tørveområde før byggeri skal også planlægges omhyggeligt, da dræning kan forårsage yderligere sætning når tørven synker sammen.

Et kendt eksempel på udfordringer med tørv er byggeri i lavtliggende fjordområder – f.eks. enkelte steder i det indre Vestjylland eller Lammefjorden – hvor man har måttet pælefundere huse pga. tykke tørvelag.

Sammenfattende: Tørv er en blød bund, som kræver specialbehandling (fjernelse, forbelastning eller pæle), før man trygt kan bygge.

Byggebranchen betragter da også ukontrolleret fyld, muldlag og lignende som ikke-bæredygtige jordarter, der bør fjernes eller forbedres inden fundering.

Under et hus bør kun bæredygtig jord ligge – dvs. lag uden organisk indhold og med tilstrækkelig styrke.

I praksis vil man ved byggeri på en grund med fyldjord først udføre en jordbundsundersøgelse for at klarlægge fyldens kvalitet og dybde. Hvis fyldlaget er tykt og ustabilt, er løsningen typisk at udskifte fyldjorden under fundamenter med velkomprimeret sand/grus (hvis fast jord findes i lille dybde), eller at pælefunderere igennem fyldlaget ned til bæredygtige lag.

I mange byområder anvender man også en kombination – f.eks. udskifter de øverste par meter fyld og sætter kortere betonelementer (punktfundamenter eller pæle) til at tage resten af lasten.

En særlig udfordring ved fyldjord kan være forurening (da fyld ofte stammer fra industrigrunde eller affald). Her skal man samtidig tage miljøhensyn og eventuelt fjerne/aflede forurenet jord (hvilket er en anden disciplin, men noget miljø- & geoteknik-firmaer som Franck Miljø- & Geoteknik også kan hjælpe med).

Sammenfattende: Fyldjord kan variere fra fremragende til fuldstændig uegnet som byggeunderlag.

Man bør aldrig stole blindt på en opfyldt grund – en jordbundsundersøgelse vil afsløre, om fyldjorden skal udskiftes eller kan forbedres, så man undgår sætningsskader.

Et alternativ er kompenserende fundering, hvor man lader gytjelaget blive, men reducerer belastningen ved at erstatte noget af jorden med et let materiale (f.eks. letklinker eller skumglas), så trykket fra bygningen ikke overstiger det, gytjen kan bære.

Dette kan være en løsning til veje eller lette konstruktioner. Ofte vil man dog for bygninger vælge at ramme pæle ned gennem gytjen.

Et konkret eksempel: Da man anlagde en omfartsvej ved Årslev, måtte man igennem et område med gytje; her valgte man at lave en kombination af udskiftning og pæle for at stabilisere vejen (ifølge lokale geotekniske rapporter).

Generelt opdages gytje kun via boringer/CPT, da overfladen måske bare ligner en almindelig eng eller mark – men nede i dybden kan der gemme sig tykke bløde lag.

Endnu en grund til altid at få undersøgt jordlag i Danmark grundigt, især i kystnære og tidligere vådområder, inden et byggeri påbegyndes.

Bygger man tæt ved søer, moser eller kyster, er gytje noget, geoteknikeren vil være på vagt overfor.

Hvis gytje påvises, vil en geoteknisk rapport typisk klassificere det som blødbund, der skal udskiftes eller gennembrydes af pæle før byggeri.

Sammenfattende er gytje en jordbundstype med ringe bæreevne – på linje med tørv – og kræver særlige funderingsmetoder for at bygge sikkert.

Kort sagt kan Franck Miljø- & Geoteknik være din partner gennem hele processen: Fra den indledende jordbundsundersøgelse, til tolkning af resultater og projektering af det rigtige fundament.

Vi lægger vægt på, at vores rådgivning er skræddersyet til dit projekt – ingen grunde er helt ens. Med vores hjælp får du klarhed over jordbundstypen på din grund (om det så er moræneler, sand, tørv, fyld, gytje eller andet) og hvordan du bedst bygger sikkert derpå.

Eksempel: Har du f.eks. købt en grund på landet med en gammel mose i hjørnet, kan vi undersøge, hvor dybt tørvelaget går, og foreslå om det mest fordelagtige er at fylde op med sand eller flytte huset lidt. Eller hvis du skal bygge i et tætbebygget byområde med ukendt fyldjord, kan vi bore og identificere fyldens beskaffenhed, så du ved, om udgravning til nyt fundament kræver udskiftning af jorden. I alle tilfælde leverer vi praktiske anbefalinger, der giver dig tryghed og sparer dig for potentielle skader og ekstraomkostninger.

Til slut er budskabet klart: Danmark rummer mange forskellige jordbundstyper, og hver type jordlag har sin betydning for byggeri. Ved at alliere dig med specialister som Franck Miljø- & Geoteknik og få foretaget en jordbundsundersøgelse, kan du bygge på et solidt grundlag – bogstaveligt talt. Vi står klar til at hjælpe med at gøre dit projekt sikkert fra grunden af, uanset hvilken jord der gemmer sig under overfladen.

En god forståelse for jordlagene på din byggegrund er en forudsætning for et vellykket byggeri i Danmark.

Ved at kende de almindelige jordbundstyper – fra stærk moræneler til svag tørv og gytje – og ved altid at få udført en professionel jordbundsundersøgelse, kan man planlægge fundamentet korrekt og undgå skader.

Jordbundsforholdene behøver ikke være en usikker faktor; med den rette viden og rådgivning kan selv vanskelige jordlag håndteres.

Franck Miljø- & Geoteknik står klar med ekspertise og erfaring, så bygherrer og entreprenører kan bygge trygt og sikkert, uanset hvad der gemmer sig under jorden.

Har du spørgsmål om jordbundsforhold, fundering eller geotekniske udfordringer?

Uanset om du er i gang med planlægning eller allerede er stødt på problemer, står vi klar til at hjælpe.

Udfyld formularen – så ringer en af vores rådgivere dig op og giver dig et fagligt og ærligt svar. Alternativt kan du kontakte os på tlf. 47 33 32 00 eller skrive en e-mail til [email protected].