Hvis du bare lige skal bruge et hurtigt oveblik, så kommer det her.

Både byggeprojekter og virksomheder vil blive mødt med nye EU-inspirerede regler om CO₂-rapportering, som kræver mere detaljerede klimaregnskaber og gennemsigtighed.

Målet er at fremme bæredygtigt byggeri og sikre, at branchen bidrager til de ambitiøse klimamål.

Men hvad betyder det helt konkret for din virksomhed i bygge- og anlægsbranchen?

Det gennemgår vi nedenfor med fokus på de vigtigste spørgsmål:

Hvem bliver omfattet, hvad skal der rapporteres, hvilke konsekvenser har det – og hvordan forbereder man sig?

Klimaforandringer og bæredygtighed står højt på dagsordenen i både EU og Danmark. Bygge- og anlægsbranchen er nemlig en af de helt store klimasyndere: Byggeriet tegner sig for omkring 30% af Danmarks samlede klimaaftryk og 40% af den globale CO₂-udledning.

Skal vi nå klimamålene, kræver det derfor handling i denne sektor. EU har da også forpligtet sig til en 55% reduktion af CO₂-udledningerne inden 2030 (i forhold til 1990) som led i Paris-aftalen.

For at nå de mål integrerer EU nu klimahensyn i en lang række regler – herunder byggeregler og krav til virksomheder. De nye regler om CO₂-rapportering bliver indført for at skabe transparens og ansvarlighed omkring udledninger.

Idéen er, at det man måler og rapporterer, det kan man også begynde at reducere.

Gennemsigtighed og dokumentation af klimaaftryk bliver derfor nøgleord i byggebranchen fremover.

Kort sagt: myndigheder, bygherrer og investorer vil vide præcis, hvor stort et CO₂-aftryk dit projekt eller din virksomhed har, så der kan sættes ind med forbedringer. Samtidig skal fælles regler forhindre greenwashing og sikre fair konkurrence, hvor alle større aktører lever op til de samme klimakrav.

De skærpede klimakrav rammer bredt i branchen.

Alle bygherrer og entreprenører, der søger byggetilladelse efter 1. juli 2025, skal forvente at leve op til de nye regler, medmindre projektet er helt småt.

Tommelfingerregel: Hvis dit projekt kræver en byggetilladelse, kræver det nu også et klimaregnskab.

Offentlige bygherrer vil uden tvivl håndhæve kravene strengt (de har ofte egne klimapolitikker), men også private bygherrer vil forlange dokumentation fra deres rådgivere og udførende.

Det gælder både totalentreprenører, arkitekter, rådgivende ingeniører og materialeleverandører – alle led i kæden får nye dokumentationsopgaver.

Hvis din virksomhed leverer materialer eller komponenter til byggerier, kan du forvente at blive bedt om data for produkternes klimaaftryk (f.eks. EPD’er) til brug i bygherrens LCA-beregning.

I 2025 vil fokus især være på scope 1 og 2, som relativt let kan måles via brændstofforbrug og elregninger. Men allerede året efter (2026) skærpes kravene til også at omfatte scope 3 i højere grad.

Det betyder, at store entreprenører og producenter skal til at kortlægge udledninger opstrøms og nedstrøms – eksempelvis CO₂-aftrykket fra cementen og stålet de køber, eller fra underentreprenørers aktiviteter.

CSRD-rapporteringen skal indgå i ledelsesberetningen på lige fod med finansielle nøgletal, og den skal verificeres af en revisor eller uafhængig part.

Der er med andre ord tale om en ret omfattende opgave, som kræver systematik og dokumentation på et nyt niveau.

Både for byggeprojekter og virksomheder handler de nye regler om dokumentation af CO₂-udledning – men indholdet adskiller sig lidt afhængigt af konteksten.

Her er, hvad man konkret skal rapportere:

I byggeriet er CO₂-dokumentation nu en del af “levereglerne”.

Hvis man undlader at indsende en klimaberegning, eller hvis beregningen viser et for højt klimaaftryk, risikerer man, at projektet ikke kan godkendes af bygningsmyndighederne.

Kommunen kan i sidste ende nægte ibrugtagningstilladelse, indtil der er dokumenteret overholdelse af kravene. Det kan føre til dyre forsinkelser og omprojektering.

For entreprenører kan der også være kontraktlige bøder fra bygherren, hvis dokumentationen ikke leveres rettidigt.

Offentlige bygherrer stiller allerede klimakrav i udbud, og den tendens vil kun vokse. Hvis din virksomhed ikke kan leve op til de nye dokumentationskrav, risikerer I at blive fravalgt i konkurrencer om opgaver.

Private bygherrer og hovedentreprenører forventer ligeledes, at deres samarbejdspartnere kan levere den nødvendige klimadata og sikre regeloverholdelse.

Virksomheder, der tidligt tilpasser sig kravene, kan til gengæld bruge det som et konkurrenceparameter og vise ansvarlighed samt fremtidssikre deres brand.

På virksomhedsplan – især i forhold til CSRD – er der udsigt til bødestraf ved mangelfuld rapportering.

De præcise sanktionsrammer fastsættes nationalt, men i Danmark forventes det, at Erhvervsstyrelsen får mulighed for at udstede påtaler og bøder, som vi kender det fra årsregnskabsloven.

I andre EU-lande, som f.eks. Frankrig, kan manglende eller mangelfuld rapportering give bøder på op til 30.000 € og i særlige tilfælde op til to års fængsel for de ansvarlige.

For børsnoterede virksomheder kan utilstrækkelig ESG-rapportering også føre til dårligere ESG-ratings og negativ omtale i medierne, hvilket kan skade virksomhedens omdømme og aktiekurs.

Selvom konsekvenserne ikke altid er juridiske, kan manglende forberedelse også have store interne omkostninger.

Uden de rette systemer og data risikerer man at skulle jagte oplysninger i sidste øjeblik, hvilket kan blive både tidskrævende og dyrt.

Klimaregnskaber lavet under tidspres har større risiko for fejl, som senere skal rettes.

Derfor kan det betale sig at være på forkant – ikke bare for at overholde reglerne, men også for at opnå forretningsmæssige fordele, f.eks. gennem energieffektiviseringer og bedre styring af projekter.

Selvom 1. juli 2025 nærmer sig, er det ikke for sent at komme i gang. Her er nogle konkrete skridt, I kan tage allerede nu for at blive klar til de nye CO₂-krav:

Det er værd at se de nye CO₂-krav i et større perspektiv. De er ikke blot en bureaukratisk øvelse, men en del af en bredere omstilling mod bæredygtig forretningspraksis.

I takt med at CO₂-rapportering bliver standardiseret, vil ESG (Environmental, Social, Governance) fylde mere i alle sektorer – også byggeri.

Investorer, bygherrer og kunder kigger i stigende grad på ESG-nøgletal, og en solid CO₂-performance er afgørende på ”E”-delen.

For virksomheder i byggebranchen betyder det, at klimaindsatsen bør integreres i forretningsstrategien og kommunikeres åbent.

EU’s CSRD er som nævnt selve motoren bag de nye rapporteringskrav, og den flugter med målene i Paris-aftalen og FN’s verdensmål.

Når I rapporterer jeres CO₂-udledninger og reducerer dem, bidrager I direkte til Verdensmål 13 (Klimaindsats).

Indsatsen for grønnere byggeri støtter også Verdensmål 11 (Bæredygtige byer og lokalsamfund) og 12 (Ansvarligt forbrug og produktion), da byggeriet får et mindre miljøaftryk og fremmer cirkulære principper.

Mange bygherrer – især offentlige – kobler nu projekter op på verdensmålene, og her vil dokumenteret CO₂-reduktion være et væsentligt parameter.

Endelig skal man huske, at klimaregnskaberne ikke kun er for omverdenens skyld. De kan være et værdifuldt internt styringsværktøj.

Virksomheder, der måler deres udledninger, finder ofte nye effektiviseringer: måske kan energiforbruget sænkes, affald genanvendes, eller materialer vælges smartere.

På den måde kan CO₂-rapportering faktisk hjælpe bundlinjen på sigt – f.eks. gennem lavere energiudgifter eller innovation af grønnere produkter, der er efterspurgt på markedet.

Med andre ord kan man gå fra at se rapportering som “compliance” til at se det som en del af virksomhedens konkurrencefordel og ansvarlighed.

De nye regler for CO₂-rapportering pr. 1. juli 2025 behøver ikke være en byrde, hvis man griber dem rigtigt an. Tværtimod kan de ses som en mulighed for at fremtidssikre virksomheden, gøre byggeprojekter mere effektive og styrke jeres markedsposition i en branche under grøn omstilling.

Nøglen er at starte forberedelserne nu, så I ikke bliver overrasket af kravene, men er på forkant og kan demonstrere compliance med ro i maven.

Realdania / Rådet for Grøn Omstilling: Byggeriets klimaaftryk og rolle i den grønne omstilling.
rgo.dk

CSR.dk: Artikler og vejledning om CO₂-rapportering, ESG og CSRD i praksis.
csr.dk

EU.dk: Information om EU’s klimapolitik og mål, herunder reduktionsmålet på 55 % i 2030.
eu.dk

Statens Byggeforskningsinstitut / SBi: Det danske bygningsreglement og klimakrav i byggeriet.
sbst.dk

Dinero.dk: Oversigter og analyser af de kommende grænseværdier og regler for byggeprojekter.
dinero.dk

Erhvervsstyrelsen: Vejledninger om CSRD og krav til bæredygtighedsrapportering for danske virksomheder.
erst.dk

Greenhouse Gas Protocol: Den internationale standard for CO₂-regnskab og klimarapportering.
ghgprotocol.org

VBN, Aalborg Universitet: Information om Verdensmål og byggebranchens bidrag til mål 11, 12 og 13.
vbn.aau.dk