Skal din olietank undersøges for forurening?

Alle olietanke har en begrænset levetid. Jo ældre en tank er, desto større risiko er der for et olieudslip. Det er desuden lovpligtigt at sløjfe nedgravede tanke, der er mere end 40 år gamle.

Sløjfning af tank

Skal din tank sløjfes, anbefaler vi, at du graver tanken op *. Fordelen ved at opgrave tanken er, at der hurtigt kan dannes et overblik over, hvorvidt der er en forurening. Når du har fået opgravet tanken, kan vi udtage jordprøver til analyse, og undersøge om der har været olieudslip.

*) Bemærk venligst - vores service omfatter ikke selve opgravningen eller sløjfningen af tanken.

Undersøgelse ved nedgravet tank

Har du mistanke om, at din nuværende olietank er utæt, eller overvejer du at købe en ejendom med en nedgravet olietank, kan vi hurtigt og nemt lave en forureningsundersøgelse. En forureningsundersøgelse ved en olietank vil typisk omfatte 2 boringer, en langs tankens side til bunden af tankgraven og en ved rørføringen.

Resultatet af undersøgelsen afrapporteres i et kort notat, vedlagt analyserapport, borejournaler samt en skitsetegning.

Næste skridt?

Hvis du udfylder formularen herunder, så kontakter vi dig ganske uforpligtende for en god snak omkring netop jeres opgave og situation.