Boreformand - i moderne virksomhed med gode arbejdsforhold

Frisk luft i al slags vejr året rundt

En spændende hverdag med variation i opgaverne, frihed under ansvar og masser af frisk luft er kernen i din hverdag hos Franck Miljø- & Geoteknik i Horsens.

Vi søger en boreformand til udførelse af boreopgaver på Jylland og Fyn. I dag har vi 15 borerigge i forskellige størrelser, og du får lov at køre den ene, og være en del af vores erfarne og dygtige borehold, der udfører alt fra korte miljøboringer til geotekniske boringer, hvor vores rekord er 50 m under terræn. Vi laver også CPT-tryk.

Vi stiller naturligvis borerig, passende udstyr, arbejdstøj m.m. til rådighed.

Som boreformand er du med til at sikre fremtidige byggerier, vej m.m. ved at udføre boringer, der giver indsigt i områdets historie. Jordprøverne bliver efterfølgende testet og analyseret i vores eget laboratorie, og danner typisk grundlag for en geoteknisk rapport med anbefalinger til bl.a. fundering og tørholdelse til byggeprojekter. Projekterne spænder bredt, så du kan forvente stor variation i opgaverne og terrænet, du arbejder i.

Vi er en jordnær virksomhed, hvor smil og højt humør er en del af vores hverdag. Hos os møder du frie, uformelle omgivelser samt korte beslutningsveje, og du vil hurtigt opleve, at du får en selvstændig hverdag med gode muligheder for ansvar.

Boreformand – en fundamental del af vores virksomhed

Som boreformand er dit arbejde en fundamental del af vores virksomhed. Som formand skal du have brøndboreruddannelsen – er du i forvejen boremedhjælper og klar til at tage næste skridt, hjælper vi dig også gerne med at få brøndboreruddannelsen.

Vi lægger vægt på, at du

  • Trives med udendørs arbejde i al slags vejr og kan lide at komme på byggepladser/udstykninger
  • Har kørekort til bil og som minimum trailer-kørekort, men meget gerne kørekort til lastbil med hænger.
  • Let kan komme til vores kontor i Horsens
  • Er i god fysisk form og har hænderne skruet rigtigt på
  • Taler flydende dansk
  • Kan træffe beslutninger og søge råd, når det er nødvendigt
  • Er morgenfrisk og fleksibel ift. arbejdstider

Kulturen i Franck Miljø- og Geoteknik er præget af fleksibilitet og samarbejde. Det betyder også, at du som person er jordnær, uformel og velafbalanceret.

Vores team

Du bliver en del af en tværfaglig medarbejderstab med kolleger inden for både det geotekniske og det miljøtekniske område. Vi løser opgaver i Jylland samt på Fyn og øerne. Der er rig mulighed for, at du kan udvikle dig både fagligt og personligt hos os. Vi tilbyder et spændende job med en konkurrencedygtig timeløn, pensionsordning samt diverse personalegoder. Der er tale om en fuldtidsstilling – med gode muligheder for at få nogle ekstra timer.

Send din ansøgning snarest muligt!

Vi har flere spændende opgaver forude, så vi holder løbende samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sina Samsøe 4880 1083.

Send hurtigst muligt din ansøgning og dit CV på job@geoteknik.dk mærket ”Boreformand”.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Borerig